Flydemørtel

Flydemørtel findes i mange varianter, alt fra selvnivilerende spartelmasser over til fiberforstærkede flydemørtler, samt industrimørtler med stor tryk- og slidstyrke. Alle har hver deres fordele og ulemper. Det er derfor vigtigt, at man vælger det rigtige produkt til den rigtige opgave, da dette sparer både tid og penge. Det sikrer også at selve opretningen kan holde til den belastning der vil være på gulvet efterfølgende. Flydemørtel er det helt perfekte produkt til opretning af gulve, der enten er skæve eller at der af anden grund ønskes en helt plan overflade.

Vort eget produkt Dancrete HF 100 er de sidste par år også brugt meget til reparation i stalde da den på grund af sin meget kompakte struktur har en stor vand- og syrefasthed. Flydemørtel udlægges typisk i tykkelser fra 4 – 20 mm, afhængigt af det påtænkte behov. Belægningen udføres normalt i en lys grå men kan indfarves med jernoxidfarver.